
………. AUF DEUTSCH ?? = HIER DRÜCKEN 🙂 ………..
BESKRIVELSE AF PINJEHUSET (Egen tekst fra lejeannoncen):
“Et rigtig dejligt 4+2 personers træhus fra 1976 med anneks og udestue, beliggende på skøn uforstyrret naturgrund omkranset af fyrretræer, som skærmer for både indkig og vind. Huset ligger på Bjerregaards sydligste stikvej lige ved skoven og det fredede hedeareal og med kun 700 m til både det fantastiske Vesterhav, Ringkøbing Fjord og den velassorterede købmand. En helt unik beliggenhed, som sammen med den sorte træfacade, de hvide sprossevinduer og et det lyse plankegulv giver den helt rigtige sommerhusstemning. – I området er der optimal mulighed for badeture, vandreture, lystfiskeri, surfing, golf, mountainbiking, kulinariske oplevelser, shopping eller bare at nyde stranden, skoven, huset og solen…”
“Huset indeholder en hyggelig og velindrettet opholdsstue med brændeovn (incl. børnesikring), gratis 100 MB internet og 20 TV-kanaler (ex. DR1, TV2, TV3, KANAL 4, KANAL 5 osv, samt 10 tyske, svenske og norske), Netflix, Youtube-TV, DVD, Wii, Bluetooth højttalere, radio og mange bræt- /puslespil. Sovepladserne er fordelt med stor dobbeltseng i soveværelset, to enkeltsenge i værelset og 1 dobbeltseng i det lille anneks. Det charmerende hus byder desuden på et velfungerende køkken med opvaskemaskine, nyrenoveret toilet/bad med gulvvarme samt en herlig lys udestue med komfortable møbler, bordfodbold og en daybed. Der er barnestol, barneseng, sandkasse og gynge til rådighed for børnene, ligesom der på de brede træterrasser forefindes to sæt havemøbler samt grill. Det meget indbydende sommerhus vil naturligvis være opvarmet ved ankomst, og er i øvrigt blevet energioptimeret i 2019 med varmepumpe, super-lavenergiruder og efterisolering for reducering af elforbruget”.






………. AUF DEUTSCH ?? = HIER DRÜCKEN 🙂 ………..